93 % Merlot og 7 % Petit Verdot – et banebrydende miks. Den lagres 16 måneder på ny og et år gamle amerikanske og franske barrique.
Noter: Petit verdot gør underværker i sådan et blend. Merlot dominerer med sin tydelige aroma af højkvalitetsblommer og røde bær som jordbær og hindbær. Petit verdot tilfører små "djævelsk" intense blåbær og viol, grafit og grusvejens støv og sten – en mesterlig kombination, hvor merlot’ens lave syre opvejes af petit verdots høje syre. Man sidder med glasset og nyder næsen, henført over at blå druer kan give så tydeligt en "rød" bærprofil. Amerikanerne siger selv den dufter af fruitcake, men vi siger den dufter af bedsteforældrenes bærbuske en varm sommerdag – mindeværdig!